Hvem er Y99?
Mit Skitzo album musik er ikke blevet hørt ret meget, på grund af at jeg ikke markedsførte det særlig meget, men har alligevel skabt en lille smule underen omkring hvad jeg er, og hvad jeg mener med min musik. Og jeg ved ikke hvorfor jeg har behov for at skrive dette blogindlæg. Det startet mest med at jeg følte jeg havde svigtet gud, ved at være satanistisk og tror på videnskaben i stedet for det spirituelle, hvorfor jeg tror på det spirituelle vil jeg forklare senere i dette indlæg.
Hvorfor laver du det så?
Godt spørgsmål, det startet for rigtig mange år siden, hvor jeg fik en slags ”åbenbaring” omkring hvad musik kan, som jeg vil prøve og forklarer så godt jeg kan, da det er meget kompliceret, men jeg vil prøve og beskrive det så godt jeg kan.
Der ingen tvivl om at musik er følelser, det kan få dig til at græde det kan få dig til at blive glad, og meget mere, det kan mange ting. Men jeg fik også en følelse af at nogle kunstnere, med et album ville prøve og tage folk med på en rejse for sindet. Men jeg fik også en følelse af at de ville have en til at lave ukendte handlinger i ”deres” navn. Og ja det lyder sygt, men hvis du føler dig støt nu skal du nok stoppe med at læse her. Jeg har valgt at være bund ærlig i det her. Jeg hører alt musik, jeg synes selv jeg har en bred musiksmag. Og det skal også siges at jeg ikke kan leve uden musik. Men nok om det, jeg er mest til den ekstreme musik. Jeg føler at når man køber et album, så det et produkt for sindet. Og jeg tror det har flere kræfter end man tror, og kan påvise i dag.
Hvordan kom din såkaldte åbenbaring?
Det en længere historie, og den går længere tilbage til min barndom. Som kort fortalt er at folk har altid synes jeg har skilt mig ud fra mængden. I folkeskolen blev jeg undersøgt for diagnoser, som kom frem til at jeg var konkret tænkende, og det var det. Spørger du mig selv, så føler jeg mig bare unik. Og det en af de få ligheder der er mellem mig og min musik og med Skitzo albummet. At det er okay at være og føle sig unik, og der ikke skal være nogen skam over det. Og ja jeg ved godt at vi alle er unikke på hver sin måde, og at vi alle er forskellige steder i livet, alt efter hvad vi har oplevet, men i min verden er der flest af de mennesker som har hovedet under armen, og ikke tænker sådan rigtigt, og som heller ikke tror på noget. Og kun er i deres faste rammer, indenfor deres komfortzone. Og verden er sådan skruet sammen, at dem der er flest af, er det der er ”normalt”. Men tænk lige over, at fordi der er få, betyder det ikke at de er unormale. Og det var det der motiveret mig til at lave et musikprodukt hvor det var mig der bestemte hvor man skulle hen i sindet. Og jeg lyder overbevist om det jeg har lavet, men det er jeg ikke, jeg føler jeg har fejlet i opgaven, men jeg prøvet, og jeg har lavet det, og satte min lid til de højre magter om at jeg har gjort / sagt de rigtige ting. Til opgaven om at prøve og få lavet nogle flere ligesindet mennesker, jeg kan sammen med, eller som jeg synes mennesker skal være.
Men for at komme tilbage til hvorfor jeg er som jeg er i dag. Og hvorfor jeg fik den åbenbaring, var fordi jeg kom i arresthus for grov vold, jeg var 18 år den gang. Og jeg sad 7 måneder og 14 dage, og skulle afsone de sidste 14 dage i åbenfængsel. De få måneder jeg sad og gloede ind i en væg, gjorde noget ved mit sind. De første 3 måneder var de nemmeste, men de efterfølgende var et helvede. Og jeg husker hvordan sekunderne føltes som en evighed. Jeg blev mentalundersøgt, (hvilket man skal når man har lavet en forbrydelse). Hvor de konstateret at jeg stadig var konkrettænkende, men de ville gerne give mig en diagnose, men jeg var i en grå zone, hvad det angik. Jeg kommer ud samme dag jeg fik dom, da jeg kun manglet 14 dage afsoning. Og jeg husker stadig følelsen af friheden man har taget forgivet hele sit liv. Det var en vild kontrast fra ikke at kunne åbne et vindue, bare kunne gå op i fakta for at handle ind, og mange andre små ting, som føltes som en stor gave. Men jeg kunne ikke slippe udenom at jeg var blevet mærket i sindet af min afsoning, ikke på grund af menneskerne som er sådan et sted, men mere de varig mén som har påvirket mit sind og min psyke. Jeg var tilsyneladende ikke stærk nok til det i mit sind. Men fik også af vide af de andre at det er fordi jeg var første gangs afsoner, det altid svært første gang, at vænne sig til de nye omstændigheder. Faktum er at jeg kom på almen psykiatri ca. et halvt år efter ude i friheden. Jeg var til samtale med overlægen i Randers psykiatri og blev sur på ham, Ole som han hed. Jeg gik under samtalen men kom kort tid tilbage igen. Samtalen sluttet med at de var der for at hjælpe mig, og jeg skulle bare sige til så ville jeg få en beroligende pille, hvilket jeg takket nej til. Men senere på aften, spurgte jeg en af sygeplejerne om tilbuddet stadig var gældene, og det gjorde det, hvilket var mit livs største fejltagelse. Men efter 7-8 år efter ser jeg anderledes på det. Personen kom ind med en pille på størrelse med en multitabs vitaminpille, jeg viste ikke så meget om medicin den gang. Så jeg tog den gladeligt og godtroende, jeg kan stadig huske at sygeplejeren opførte sig som om der var noget galt, efter jeg tog pilen, skyndte hun sig ud. Og der gik ikke lang tid før at jeg begyndte at se ting som ikke var der, jeg kunne også mærke eller følte at mine nervebaner i hovedet brændte mere og mere over / sammen. Og jeg skulle ud på toilettet på et tidspunkt og kunne ikke stå på mine ben heller, jeg vadet rundt som om jeg var megafuld på alkohol. Der er dog en ting jeg ikke husker helt klart, og det var om stemmerne var der kort efter eller lidt inden. Faktum er at overlægen Ole kommenteret mine tanker og jeg følte også at de blev læst. Jeg valgte efter nogle dage at stikke af fra stedet igennem vinduet, da jeg troede at det ville forsvinde, hvilket det ikke gjorde. Så jeg selvmedicineret mig selv med alt jeg kunne komme i nærheden af. Jeg røg meget hash, og det var det og den sindstilstand jeg var i der gjorde at jeg kunne få nogle vilde og meget stor tanker omkring alt. Og det var sådan at tanken / ”åbenbaringen” kom omkring hvad musik er og kan. Dog ved jeg godt at det ikke kan dokumenteres eller bevises, men det er mine tanker og holdninger til musik. Og det var der jeg ville starte med at lave musik selv. Et fordi jeg synes musik er det bedste i hele verden, og to fordi jeg følte at jeg har fået nogle redskaber til at lave musik. Jeg ved godt at hvis man hører min musik, så det ikke pladeselskabs agtigt, og er stadig på et nybegynderniveau, med det hele. Men vi skal alle starte et sted. Og nu står jeg i en situation hvor min musik bare er volapyk, og der ingen der forstår hvad jeg siger eller mener, hvilket jeg godt kan forstå, for musik og ord kan forstås på mange måder. Og hvis man tager biblen med ind over, så tænker jeg på Babelstårnet, hvor gud gjorde sådan at vi fik forskellige sprog sådan at vi ikke kunne forstå hinanden.
Nærdødsoplevelse
Det skal lige siges at jeg gik fra en gråzone til at være skizofren, og efter den pille har jeg ikke været mig selv lige siden. Dog fik jeg en oplevelse på et tidspunkt jeg ikke rigtig har snakket eller sagt til nogen, men det er en af grundene til at jeg er troende. Og ikke rigtig kan stå indenfor det jeg siger i mit Skitzo album. Hvilket har fået mig til at føle mig som en synder, og ikke rigtig har haft lyst til at udgive det, men jeg vil senere forklare hvorfor jeg udgav det alligevel.
Jeg var på stoffer i lang tid, og der var mange gange hvor jeg var på kokain, hash og alkohol på samme tid. Jeg faldt i søvn i min seng mens jeg var påvirket. Og lige pludselig var jeg ude af min krop, i noget der føltes som et millisekund, jeg så gud og min far som døde da jeg var 16 år gammel. Min far var på højre side af gud, og ville give mig et kram. Det er det vildeste og mest syrerealistiske jeg har oplevet. Jeg husker det hele som var det i går, specielt lyset som jeg ikke kan beskrive med ord. Det er lys man aldrig har set før, og kan ikke samlingens med lyset i en pære overhovedet. Når man ser gud, er man ikke i tvivl om at det er ham, han er stor uden og være store, han var selvfølgelig stor og større end min far, men ikke sådan king kong stor. Jeg ville beskrive det som almindelig størrelse menneske, men samtidig får man følelsen af at han er kæmpestor. Meget mærkelig følelse, og nogle folk vil nok spørger om hvordan han ser ud? Og det jeg så, var at han ikke havde noget ansigt, jeg tror ikke jeg måtte se det i nu, før jeg er rigtig død. Og så husker jeg også følelsen af at være vægtløs i følelserne, som var meget behageligt, og bedre end kokainfølelsen jeg havde. Men som sagt var det noget som føltes som millisekunder, og jeg hørte eller noget ikke at snakke før, jeg røg tilbage i kroppen, og jeg vågnet med et hamrende hjerte i brystkassen, og havde svært ved at trække vejret, som om jeg havde glemt at have trækket vejret i lang tid. Det var en oplevelse som var meget specielt, og jeg føler ikke jeg kan beskrive de ting jeg så ordentligt, da det var noget der er meget større end os, og det vi kender her på jorden. Og jeg føler at jeg også skal sige, at jeg er bange for døden, selvom jeg har set det jeg har set. Jeg er bange for at komme i helvede, da jeg også er en synder, og jeg har stadig tanken selvom folk som har læst bibelen har fortalt mig at vi alle vil blive tilgivet af Jesus når vi dør. Men i min verden giver det ikke mening at vi alle har ret til at komme i himmelen. Jeg føler jeg har noget mørkt i mig, og tanken om ikke at vide hvad der kommer til at ske og evigheden skræmmer mig meget. Men jeg nyder heller ikke mit liv, da jeg føler mig død i mit sind. Og jeg har lavet et track der hedder sind, på mit Skitzo album, som er et track hvor jeg har været mest mig selv. Men at være død i sit sind, åbner også nye døre i sindet, og det var derhen jeg ville have folk hen, for at jeg / vi kan komme videre til det som betyder noget. Nemlig at forstå og arbejde sammen, jeg lavede det album også efter hvordan jeg synes og hvordan jeg oplever mennesker. Og hvis jeg kan kunne få mennesker igennem helvede først, så vil de værdsætte det gode efter det. Det er desværre modgang der former os som mennesker. Og gør os klogere og stærkere end vi er. Så jeg lavede et ”illuminati” album, som beskriver godt hvad vi er og hvor vi vil hen i dag. Illuminati er kort fortalt en konspirations teori omkring nogle mennesker som vil styre verden efter videnskaben navn, og vil slå religionen ihjel. Så mit album er baseret på hvordan jeg mener mennesker tænker og er, blandet med hvad jeg mener og er, og det er derfor meget forvirrende hvad der er op og ned på albummet, og man vil helt sikkert have et forkert syn på hvad jeg er og står for, når man har hørt det. Og det er derfor jeg laver dette blogindlæg, for at slå det hele fast, inden jeg begynder at markedsføre det album, som selvfølgelig er blevet kaldt Skitzo, da det er et mærkeligt produkt, men stadig noget jeg er stolt af at have lavet, til en vis grænse. Jeg føler at jeg har slået fast med syvtommersøm, hvad jeg er og ikke er i musikken, og det var det der var meningen, med det jeg har skrevet. Så til de få mennesker som allerede har hørt min musik, og som har underet sig, her er jeres svar.
